Kort om mig
Jeg vil beskrive mig selv som en seriøs og ambitiøs fritidsfotograf, og har beskæftiget mig med foto i mere end 20 år. Privat er jeg bosiddende i Vig, er gift og har 2 drenge. Jeg arbejder til daglig som afdelingsleder hos Novo Nordisk i Kalundborg. Foto er for mig en hobby hvor jeg kan udfolde mig kreativt, møde mange spændende mennesker, komme omkring og simpelthen have det sjovt ved at dyrke min interesse alene samt dele den med andre. Jeg er medlem af fotoklubben Slagskygger med base i Svinninge, Nordvest-Sjælland (www.slagskygger.dk)
Mit kamera er et Sony Alpha 350, men bruger udover dedikeret Sony udstyr også andre fabrikater. Til efterredigering bruger jeg Photoshop, Noise Ninja, Photomatix, Panorama Factory m.fl. Jeg deltager gerne i konkurrencer og har også været så heldig/dygtig at få god anerkendelse for nogle af mine billeder. Tidligere, mens jeg brugte film og papirbilleder, har jeg vundet Holbæk Foto Maraton i 2000 og vundet en særpræmie samt en præmie for en placering mellem 11 og 34 i Copenhagen Photo Marathon. Mine motiver er både natur, modeller, abstrakte strukturer, grafisk udtryk, design og andet jeg finder inspirerende.
Du er velkommen til at kontakte mig på gert@kethmer.dk

|